Flere skal uddannes på Lolland
En aftale mellem Lolland Kommune og University College Sjælland skal sikre flere veluddannede unge.
Om godt en uge underskriver Lolland Kommune og University College Sjælland en partnerskabsaftale, der skal bidrage aktivt til at udvikle uddannelses- og vidensniveauet blandt unge og voksne i Lolland Kommune og i resten af Region Sjælland.
University College Sjælland og Lolland Kommune vil sammen sætte fokus på en række indsatsområder, der samlet skal bidrage til at nå regeringens mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal hæve uddannelsesniveauet på Lolland, og det gør vi blandt andet ved at styrke de lokale og regionale uddannelsestilbud. Med aftalen får vi mulighed for at udvikle Campus Nakskov og forhåbentlig får vi flere unge i gang med en videregående uddannelse. Det vil være godt for University College Sjælland, og det vil være godt for Lolland Kommune, forklarer borgmester Stig Vestergaard i en pressemeddelelse.
De kommende tre år, er det planen der skal sættes fokus på rekruttering og fastholdelse af studerende, praktikmuligheder for studerende i Lolland Kommune og udviklingsopgaver i kommunen, som de studerende kan udføre for eksempel i forbindelse med bachelorprojekter, fortæller rektor Ulla Koch fra University College Sjælland.
Aftalen lægger desuden vægt på opkvalificering af medarbejderne i Lolland Kommune gennem efter- og videreuddannelsesforløb under University College Sjælland.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie