Forbrugerrådet: Ingen kompensation ved flyveforbud
En Boeing 737 Max 8 fra Norwegian lander i Københavns Lufthavn. (Arkivfoto) Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Selv om adskillige Boeing-fly har fået flyveforbud, kan man som passager ikke regne med kompensation.
Flypassagerer skal ikke forvente at kunne få kompensation trods timelange forsinkelser.
Er man så uheldig at være strandet i en lufthavn, fordi ens Boeing 737 MAX-fly er blevet aflyst som konsekvens af et flyveforbud udstedt tirsdag aften, kan man ikke trøste sig med udsigten til kompensation.
Det er nemlig at betegne som force majeure, at den europæiske luftfartsmyndighed Easa tirsdag aften har suspenderet al flyvning med Boeing-modellerne 737 MAX 8 og MAX 9.
Det vurderer Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
- Det er jo ikke flyselskaberne selv, der er skyld i, at de ikke kan sende flyene i luften. Derfor har man som passager ikke ret til kompensation.
- Men det er ikke det samme som, at man ikke har nogen rettigheder. Man har jo købt en billet, så derfor har flyselskabet stadig en forpligtelse til at få en frem til sin destination, siger Vagn Jelsøe.
Er man ikke tilfreds med selskabets tilbud, kan man bede om at få sine penge tilbage.
- Fortæller selskabet, at de først kan flyve en til sin destination om for eksempel to dage, så har man ret til at bede om at få sine penge refunderet, hvis man finder det utilfredsstillende.
- Men selskabet er forpligtet til i så fald at betale for overnatning og forplejning, indtil de kan flyve dig hjem, siger Vagn Jelsøe.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie