Først med solcellebusser i semi-hybrid

I den kommende tid vil man kunne se et sæt nye busser køre ud fra Johns' Bus i Nykøbing.

De nye busser vil være mærket med semi-hybrid, og på disse busser er der monteret solceller koblet direkte til bussens generator, hvilket betyder et mindre dieselforbrug.

- Vi kalder det semi-hybrid, fordi der jo stadig er en dieselmotor i, så det er ikke en elbus, fortæller John Jalkiewicz.

Busserne med solceller skal blandt andet køre på rute 800 og nogle af skolebusruterne.

- Vi har sat det på de fem nyeste, vi fik i januar, og som næsten ikke har været ude og køre i år på grund af alt det her corona, fortæller John Jalkiewicz.

Med monteringen af solceller på taget kan der også være penge at hente på mere end bare dieselbesparelser.

- Vi ved af erfaring, at batterierne holder markant længere, når vi har solceller på. Fordi man får ikke de her store op- og afladninger på batterierne. Man kommer til at ligge meget mere i toppen, og det kan batterier godt lide. Så det giver en længere batterilevetid, og det giver også en længere levetid på generatoren. Den skal jo ikke arbejde ligeså hårdt. Både batteri og generator er hårdt udsatte i en bus, fordi en bus bruger enormt meget strøm til blæsere, lyskilde, overvågning, billetautomater, og alt hvad der ellers er, fortæller Jens Ottosen, der er CTO hos Green Energy Scandinavia, der står bag konceptet med kørende solceller.

- Normalt skifter man en generator ud imellem fire og fem år. Så er den færdig. Så jeg tænker, at hvis hver generator kan køre bare et eller to år ekstra. Batterierne skifter man ud ved maksimum tre år, og hvis et batteri kan køre bare et år ekstra, supplerer John Jalkiewicz.

Skaber besparelser

Monteringsprisen for solcellerne er lige over 30.000 kroner, og ifølge et hurtigt overslag giver monteringen af solceller en besparelse på omkring 16.000 kroner om året.

- Det er ikke ret store beløb, men hvis man begynder at gange dem med 10, 20, 30 og 40 så begynder det at kunne mærkes. Plus vi sparer en masse værkstedsreparationer og driftsstop. Og om det bliver 14.000 eller 16, kan jeg jo ikke svare på, men kan det bare blive 10 og så gange 30, så kan jeg da godt regne ud, at så er det ikke så dumt, hvis det var på alle biler. Nu laver vi det her som forsøg og tager nogle forskellige biler, der kører noget forskellig kørsel, fortæller John Jalkiewicz, hvis bilpark tæller lige over 30 busser.

- Så det er for at se, om det er noget, vi sætter på alle biler, fortsætter han.

Ny teknologi

Teknologien, der bruges i de solceller, der er monteret på busserne, er ikke de velkendte silicium-baserede solceller med glas, men en relativt ny teknologi med fleksible solceller.

- Det her giver nogle muligheder for at bruge solceller på steder, hvor det har været vanskeligt før. De fleste kender kun de almindelige glassolceller, der ligger på hustagene, men glassolceller har aldrig været beregnet til at skal ligge oppe på taget af en bus. De knækker simpelthen. Den teknologi, vi bruger, hedder CIGS. Det er en meget miljøvenlig solcelleteknologi, fordi noget af solcellerne er lavet af genbrugsmaterialer fra computerskærme, fladskærms-tv og smartphones. De her solceller er ekstremt fleksible, meget stærke og kan holde til hvad som helst. Derfor er det vildt godt på et køretøj. En bus vrider sig typisk, når man kører, omkring 10 centimeter i karossen. Hvis man laver det med glassolceller, så er der et eller andet, der må give sig. Men den her teknologi kan klare det, fordi den kan vrides, forklarer Jens Ottosen.

CIGS er en forkortelse for de fire grundstoffer, der danner hovedkomponenterne i solcellerne: Kobber (på engelsk copper), indium, gallium og selen. Udover at være fleksibel har den også andre fordele over de konventionelle solceller.

- Den er ekstremt lysfølsom. Den smule lys, der er i loftslamper, er nok til at producere strøm. Og den her teknologi er langt mere lysfølsom end den gammeldags krystallinske solcelle. Normalt er solcellernes værste fjende skygger. Har du en flagstang, der laver en skygge tværs hen over, kan den slukke en hel solcelle, men med denne teknologi arbejder hele overfladen sammen, og det betyder, at hvis der er en skygge, mister jeg kun produktionen lige der, hvor skyggen er. Resten af strømmen løber udenom og resten af solcellen kører 100 procent. Derfor kan vi også bruge dem på varevogne med tagbøjler, forklarer Jens Ottosen.

Færre driftstop

Med monteringen af solceller vil det også være muligt at mindske risikoen for driftstop i busserne.

- Hvis man kører en rute, og man ude ved endestationen skal holde en 20-30 minutter med tænding på, så er det jo trist, at man så ikke kan starte igen, fordi den har stået og lænset batteriet. Og der kan vi jo hjælpe med at forsyne batterierne hele tiden, bare der er dagslys. Driftstop er rigtigt dyrt for busselskaber, forklarer Jens Ottosen.

John Jalkiewicz ser derfor også andre perspektiver end bare rutekørsel.

- Jeg kunne godt finde på at sætte det på nogle af turistbusserne. Nogle gange har vi haft busserne stående på skistederne, og når de har stået dernede i en uge, og man kommer tilbage til dem, så er der som regel ikke noget strøm på. Så hvis en bil med de her solceller står nede i Alperne, når vi en gang kommer ud og køre igen, så vil den stå fuldt opladt. Det vil jo betyde en masse åndssvage problemer, der forsvinder. Jeg har jo ikke haft nogle vinterbiler, der har kørt uden startkabler. For der står en masse elektronik inde i bussen, der bare skal køre.