Et par nætter med frost ovenpå en lang periode med nærmest sommerlige temperaturer er ikke godt for frugter og grøntsager og ikke mindst de nyplantede sommerblomster.
En enkelt minusgrad natten til i går var nok til at svide kartofler og de nye asparges af. De jordbær, som allerede var i blomst, tog også skade. Træfrugter, æbler, pærer, kirsebær og blommer har nok også taget skade, men det kan først endeligt opgøres om et par uger.
Men der er helt sikkert et udbyttetab på vej til frugtavlerne, spår frugt- og grønsagsalver Karsten Lolle fra Lolle Frugt ved Sakskøbing.
Han og flere af hans kolleger er bekymrede over konsekvenserne af nattefrosten.
- Mange i vores erhverv var noget bekymrede, da vi gik i seng mandag aften, men vi kunne jo ikke gøre noget ved det. Vi nåede kun ned på en enkelt frostgrad, men det var nok. Andre steder, specielt på Sjælland var man helt nede omkring minus fem grader, så der er skaderne nok større, siger Karsten Lolle og tilføjer:
- Det er heldigvis sjældent, at vi har sådan et varmt forår som så efterfølges af nattefrost.
Ved at gennemvande kartoffel- og jordbærplanter inden, der kommer frost, kan man undgå alvorlige frostskader.
- Vi nåede kun at vande en del af kartoflerne, siger Karsten Lolle.
- De frostskadede asparges er der ikke noget at gøre ved, dem må vi bare fjerne, men heldigvis skyder der nye op igen, siger Karsten Lolle.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie