Den danske eksport af landbrugs- og fødevarer til Kina er på vej til at slå alle rekorder. For første gang nogensinde er der udsigt til, at den danske afsætning runder 5,5 milliarder kroner til Kinas enorme vækstmarked.
Det er en stigning på 800 millioner kroner siden 2009, viser en ny prognose fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Prognosen er godt nyt for en række danske fødevarevirksomheder. Flere er i disse dage i Shanghai i gang med et stort fælles fremstød. Med fødevareminister Henrik Høegh (V) og prins Henrik i front kæmper de for at sikre sig endnu større afsætning i Kina, der er Asiens førende vækstlokomotiv.
Pelse og skind udgør størstedelen af eksporten af danske føde- og landbrugsvare til Kina . Derudover er svinerester, som danskerne ikke ville røre ved, voldsomt populære hos kineserne. Ører, tæer, tarme og maver fra svin er i Kina en stor delikatesse.
Fire grisehaler i et dyrt kinesisk supermarked koster 30 kroner og en flækket griseklov 23 kroner og dermed ofte mere end en svinemørbrad.
Men de danske fødevareproducenter vil gerne bruge grisebrohovedet i Kina til at bane vej for nye og endnu dyrere produkter. 12 danske fødevarevirksomheder har derfor de seneste dage holdt møder med en række kinesiske detailkæder i håb om nye aftaler for danske kvalitetsprodukter.
- Vores butiksbesøg og møder med detailhandlen viser, at kineserne efterspørger produkter, som vi kan levere. Der er i dag i Kina et nyt højprismarked, og vi har en markedsposition, vi skal udnytte til at komme videre fra, siger formanden for virksomhedsbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Asger Krogsgaard.
Mandag ventes den danske fødevareminister Henrik Høegh (V) i Shanghai at underskrive en ny handelsprotokol med Kina, som åbner døren yderligere op for danske fødevare- og landbrugseksportører.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie