Indgreb mod afdragsfrie lån vil ramme Udkantsdanmark
Finanstilsynets nye regler vil gøre det langt sværere for danskere uden for storbyerne at få afdragsfrie lån.
Det bliver langt sværere for boligejere i det såkaldte Udkantsdanmark at få et afdragsfrit lån i fremtiden.
Det bliver konsekvensen af en række nye regler, som Finanstilsynet snart offentliggør som en del af en kommende regulering af realkreditsektoren, skriver Jyllands-Posten.
De nye regler vil nemlig sætte en øvre grænse for, hvor mange afdragsfrie lån, som landets realkreditselskaber må udstede, oplyser fire af hinanden uafhængige kilder til avisen.
- Det interessante er, hvem der ikke længere skal have afdragsfrie lån. I praksis bliver det boligejere i Udkantsdanmark, fordi det er her, vores risiko er størst. Det behøver man ikke være professor for at regne ud, men ingen vil sige det til citat, for det er et ømtåleligt emne, siger en anonym kilde fra realkreditsektoren til Jyllands-Posten.
Det er et af danskernes mest populære lån, som rammes. Afdragsfri lån udgør 56 procent eller cirka 813 milliarder kroner af de samlede realkreditlån til private boligejere.
De nye regler blev onsdag diskuteret på et møde i Finanstilsynets bestyrelse, og torsdag vil erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) præsentere de nye regler for forligskredsen om finansiel stabilitet. Ministeren har dog ikke villet kommentere den kommende regulering over for Jyllands-Posten.
De nye regler får ikke betydning for de allerede eksisterende lån, men en ekspert er enig i, at det især vil ramme Udkantsdanmark.
- Det vil få realkreditten til at give afdragsfriheden til de gode kunder i byerne, som der er mindre risiko på. Dermed bliver de i forvejen hårdest ramte boligejere i Udkantsdanmark ramt endnu en gang, fordi det vil presse prisen ned, siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet, til avisen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie