Mens færøske Eik Banki og den danske datterbank Eik Bank venter på nyt fra Finanstilsynet, kan kunderne stole på, at indlån er dækket af en statsgaranti. Finanstilsynet oplyser, at indlån er dækket, uanset om der er opnået en afklaring af bankernes situation, inden bankpakken udløber på torsdag.
- Hvis Finanstilsynet fastsætter en frist for at opfylde solvenskrav, og fristen er sat inden bankpakkens udløb, dækker den ubegrænsede statsgaranti også efter 30. september, oplyser Finanstilsynet.
Garantien gælder også midler, der bliver sat ind efter torsdag, hvis det sker på konti, der er oprettet før denne dag, og hvis der er tale om indskud, som er et led i kundernes normale transaktioner med banken.
Finanstilsynet ønskede ikke umiddelbart at give yderligere oplysninger om sagen. Men i banken venter man tilsyneladende på en meddelelse i løbet af mandagen om krav til bankens solvens og kapitalbehov.
Ifølge bankens nyudnævnte bestyrelsesformand, Odd Bjellvåg, vil Eik Banki skille sig af med den danske Eik Bank.
- Resultaterne har været elendige de seneste år, og derfor er det nødvendigt for os at sælge vores afdeling i København og fokusere på at være en færøsk bank, siger han til nyhedsbureauet Direkt.
Eik Banki hed indtil december 2006 Føroya Sparikassi og kalder sig selv "Færøernes første og største pengeinstitut".
I december 2007 blev Eik Bank Danmark og Skandiabanken i Danmark lagt sammen. Dermed nåede man op på 112 ansatte og fik en stærk position på netbankområdet.
Partner i MyBanker, John Norden, vurderer over for Direkt, at et salg af den danske Eik Bank vil betyde, at 100.000 danske kunder er sat til salg.
- Det bliver spændende at se, hvem der er interesserede i dem, siger han til nyhedstjenesten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie