Inflationen i USA falder til laveste niveau siden 2021
Forbrugerpriserne i USA stiger ikke med samme takt som før. (Arkivfoto). Foto: Sarah Silbiger/Reuters
Der er mindre fart på stigningerne i forbrugerpriserne i USA end før. Økonom ser dog stadig bekymrende tegn.
Stigningen i forbrugerpriserne aftager i USA.
Inflationen i USA falder til 3 procent i juni sammenlignet med samme måned året før.
Det er den laveste stigning siden 2021, skriver nyhedsbureauet AFP, som kalder det et "opmuntrende tegn for politikere, der har kæmpet med at få styr på omkostningsstigningerne".
I maj var inflationen på 4 procent sammenlignet med samme måned året forinden.
Inflationen i USA toppede i juni 2022. Der lød den på 9,1 procent.
Europa følger med lidt forsinkelse den samme faldende stigningstakt for inflationen. Den blev i maj opgjort til 6,1 procent i euroområdet.
I Danmark er inflationen på årsbasis faldet til 2,5 procent i juni ifølge Nationalbanken. Inflationen toppede herhjemme i oktober sidste år på årsbasis med 10.1 procent.
Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv, kalder dagens inflationstal "en rigtig god nyhed for de amerikanske forbrugere".
- Der er taget en ordentlig luns af inflationen siden toppen i juni sidste år, siger han.
- Det sætter en tyk streg under, at de værste måneder med galoperende høje prisstigninger er et godt stykke bag de amerikanske forbrugere.
Kerneinflationen, som fraregner fødevare- og energipriser, ligger dog noget over det generelle forbrugerprisindeks.
Den ramte nemlig 4,8 procent i juni.
Flere økonomer skeler især til kerneinflationen, da fødevare- og energipriser kan variere meget.
- Fortsat høj kerneinflation kombineret med høj lønvækst og lav ledighed giver bekymringer om, at inflationen fortsat ikke er helt under kontrol. Det skriver cheføkonom i Dansk Industri i Allan Sørensen i en kommentar.
- Den amerikanske centralbank har lagt op til yderligere rentestigninger for endegyldigt at tæmme inflationen, fortsætter han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie