ISS knokler sig til vækst og større overskud
ISS vokser i omsætning og på bundlinjen, og det sker uden hjælp fra konjunkturerne, siger topchef.
Den danske servicegigant ISS havde vækst i omsætning og på bundlinjen i årets første ni måneder. Det fremgår af selskabets regnskab for årets tre første kvartaler.
ISS melder om vækst på 4,3 procent i årets første ni måneder. Periodens resultat landede på knap 1,4 milliarder kroner mod 890 millioner kroner i samme periode 2014, oplyser ISS i en meddelelse til fondsbørsen.
- Vores strategiske tiltag bevæger ISS i den rigtige retning. I 3. kvartal har vi endnu en gang leveret god vækst og forbedret vores margin yderligere.
- Vi oplever fortsat ikke nogen støtte fra konjunkturerne; vores vækst har været drevet af vores egne tiltag og fortsatte fokus på kerneforretningen, siger koncernchef Jeff Gravenhorst i en kommentar til regnskabet
ISS omsatte i årets første ni måneder for 59 milliarder kroner mod 55 milliarder samme periode sidste år.
Det gav et driftsresultat på 3,6 milliarder kroner og en bundlinje på små 1,4 milliarder kroner. I samme periode sidste år lød bundlinjen på 890 millioner kroner.
Jeff Gravenhorst fremhæver, at ISS for nylig har vundet nye vigtige kontrakter med Danmarks Radio og Gotthard Base Tunnel i Centraleuropa og sat den vigtige, integrerede kontrakt på Homerton Hospital i Storbritannien i drift.
Med baggrund i resultaterne i tredje kvartal og den fortsat positive påvirkning fra strategiske tiltag præciserer ISS sine forventninger opad for den organiske vækst for 2015 til 4,0-4,5 procent fra tidligere 3,5-4,5 procent.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie