Den 38-årige lærer, byrådspolitiker og idrætsinstruktør Janne Hansen skal være ny halinspektør i Sakskøbing-hallen.
- Det er mit drømmejob, siger Janne Hansen, som er vokset op i Slemminge og bor i Sakskøbing.
- Jeg er kommet i hallen, siden jeg var 13 år. Det har været mit andet hjem, og jeg har arbejdet der altid.
Janne Hansen fortæller, at hun gennem årene har dyrket både badminton, bordtennis, svømning og håndbold i hallen, hvor hun i dag er instruktør for de unge sfo’ere fra den nærliggende Ellekilde-skole to gange om ugen.
- Og der var to stillinger i Sakskøbing, som jeg altid gerne har villet have, hvis muligheden opstod: Ove Jensens og Palle Danielsens. Og nu er Ove Jensens stilling nedlagt, mens jeg har fået Palle Danielsens, siger hun glad.
Janne Hansen blev valgt ind i byrådet i Guldborgsund for Venstre ved valget i 2009 og blev formand for børne- og undervisningsudvalget. Og selvom Sakskøbing-hallen er en selvejende institution, så kommer størstepartens af hallens indtægter fra kommunens kasse.
Men Janne Hansen frygter ikke problemer i den anledning.
- Der er i forvejen mange medlemmer af byrådet, som har job, der har arbejdsmæssig forbindelse med kommunen.
- Og idrætshallerne hører under kultur- og fritidsudvalget, så jeg får dem ikke i mit eget udvalg, selv om der selvfølgelig kan opstå sager, hvor jeg vil være inhabil, siger hun.
Janne Hansen tiltræder som halinspektør 1. april.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie