Nakskov-firmaet Nordic Air Filtration A/S er i gang med at udvide produktionen i den kinesiske by, Kunshan. André Radley Grundahl, gruppedirektør for alle filter-aktiviteterne i Hengst-koncernen, som Nordic Air Filtration A/S er en del af, står her sammen med den lokale kinesiske direktør foran udgravningen til den nye produktion. Foto: Nordic Air Filtration A/SNordic Air Filtration A/S
Nordic Air Filtration A/S med hovedsæde i Nakskov har fart på investeringer i Kina.
Jesper BøghJesperBøgh
OffentliggjortSidst opdateret
- Vores danske produkter har vist deres værd på det kinesiske marked, og der er kommet fart på.
Sådan lyder de positive meldinger fra André Radley Grundahl, der er gruppedirektør for alle filter-aktiviteterne i Hengst-koncernen, som Nordic Air Filtration i Nakskov er en del af.
Nordic Air Filtration begyndte i september 2017 lokal produktion i den kinesiske by, Kunshan, der ligger halvanden time fra storbyen Shanghai - og siden er det gået stærkt fremad for Nakskov-virksomheden i landet med den eksplosive økonomi.
- Siden har vi etableret en komplet produktion i Kunshan, som vi har det i Nakskov, hvor det lokale team har vundet en del store projekter, hvilket betyder, at vi ikke længere har kapacitet nok i den nuværende produktion, der tæller 1.500 kvadratmeter, fortæller André Radley Grundahl.
- Der er fart på de danske produkter i Kina, lyder det fra André Radley Grundahl. Foto: ArkivArkiv
Udvider produktionen
Annonce
På den baggrund har Nordic Air Filtration A/S besluttet at udvide og bygge en ny fabrik ved siden af den eksisterende.
- Det bliver en to etages produktionsbygning med 3.000 kvadratmeter på hvert plan og yderligere en lagerbygning på 1.500 kvadratmeter, forklarer André Radley Grundahl og tilføjer, at den nye produktion forventes indviet til oktober.
Nordic Air Filtration landede blandt andet en kæmpekontrakt på levering af 17.000 filtre til en værdi på fem millioner kroner tilbage i marts.
- En del af den ordre er leveret, og den resterende del af ordren leveres i maj, fortæller han.
André Radley Grundahl forklarer, at Nordic Air Filtration A/S' løsninger er fire-fem gange dyrere end andre udbydere af filtre på markedet, men på trods af det er efterspørgslen altså stor på det kinesiske marked.
- Det sker ikke mindst fordi emissionskravene for de tunge industrier, kraftværker med mere står foran en general skærpelse i Kina, og her lever vores løsninger op til også de skærpelser, der tager fart også i denne del af verden, forklarer André Radley Grundahl.
Med Nordic Air Filtrations løsninger kan industrien og kraftværkerne nemlig stadig levere tæt på eller det samme output som tidligere.
- Der er stor fokus på miljø også i Kina i disse år, så derfor ser vi masser af potentiale i det kinesiske marked for vores løsninger. Derfor fortsætter vi med at investere i lokal produktivitet, lyder det fra André Radley Grundahl.
Nordic Air Filtration har blandt andet tidligere på året forsynet seks store kraftværker i Libyen med 26.000 filtre produceret i Nakskov.
Derudover er virksomheden også repræsenteret med produktion i De Forenede Arabiske Emirater og USA.
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole