December varslede et fald i antallet af konkurser i Danmark. I julemåneden var der 438 konkurser mod 497 måneden før, når der er korrigeret for sæsonudsving, fremgår det af tal fra Danmarks Statistik.
Men det rokker dog ikke ved, at 2009 blev et absolut rekordår med i alt 5710 konkurser. De hidtil højeste antal på et år var 3709 konkurser i 2008 og 3509 konkurser i 1993.
Ser man på de virksomheder, der blev ramt, vejer decembers konkurserne tungere end november, hvad angår både omsætning og beskæftigelse. Decembers konkursramte virksomheder havde en samlet årlig omsætning på 3,8 milliarder kroner, hvilket er 37 procent højere end måneden før. Månedens konkurser ramte, hvad der svarer til 1845 fuldtidsbeskæftigede mod 1048 i november.
Mens konkurserne faldt, fortsatte tvangsauktionerne med at stige. I december 2009 blev der bekendtgjort 426 tvangsauktioner mod 390 måneden før, når der er korrigeret for sæsonudsving - en stigning på ni procent.
Siden statistikkens start i 1979 var det laveste antal tvangsauktioner i 2006, hvor der i gennemsnit var 103 pr. måned, mens det højeste var i 1990 med i gennemsnit 1695 pr. måned, viser tallene fra Danmarks Statistik.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie