Huspriserne steg på landsplan med 1,1 procent over den seneste måned, målt som et glidende gennemsnit over tre måneder. Det viser et nyt husprisindeks fra ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank.
Selv om der advares mod at lægge for meget i de månedlige udsving, ser Home en underliggende tendens til et forholdsvist stabilt prisniveau.
- Selv om der er en tendens til stabilisering i priserne, mener vi, det endnu er for tidligt at konkludere, at huspriserne er vendt. Homes indeks indikerer dog, at krisen på boligmarkedet tager af i styrke, hedder det i en meddelelse fra kæden.
Regionalt er huspriserne rimeligt stabile vest for Storebælt, mens de stiger på Sjælland og har en lille pil ned i hovedstadsområdet. Dermed er det stadig for tidligt at tale om en stabilisering i Region Hovedstaden, mener Home. Her er huspriserne samlet faldet med 28 procent siden toppen i vinteren 2006.
I Home peger kommunikationschef Niels H. Carstensen på, at antallet af bolighandler ligger en fjerdedel under et normalt år.
- Selv med en flot afslutning på året bliver 2009 ikke bedre end 2008 på landsplan, for boligmarkedet stod i årets begyndelse i det kviksand, der kaldes finanskrisen, siger Niels H. Carstensen.
Prisfaldet på ejerlejligheder synes at bremse op i hovedstadsområdet. I region Midtjylland er der en tydelig tendens til stigende priser for ejerlejlighederne. Det skyldes dog blandt andet, at salget af lejligheder i Århus stiger, mens der sælges færre lejligheder uden for Århus.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie