Markant flere unge mænd end jævnaldrende kvinder er blevet ramt af arbejdsløshed, siden krisen brød ud i sommeren 2008. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Information har gennemgået.
Det er især de helt unge mænd mellem 16 og 24 år, der har klaret sig dårligt. Da krisen brød ud i sommeren 2008 var det kun 3,5 procent af de arbejdsduelige mænd mellem 16 og 24, der stod uden job. I dag er det 13,2 procent. Med andre ord er antallet af arbejdsløse unge mænd steget med hele 275 procent fra 2008 til i dag. Til sammenligning har de jævnaldrende kvinder oplevet en stigning i arbejdsløsheden på 154 procent i den samme periode.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet forklarer den store stigning med, at »krisen har ramt de private erhverv hårdt, hvor flest mænd var beskæftigede.« Udviklingen får økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl til at efterlyse flere konkrete tiltag fra politisk side for at vende den negative udvikling.
- Man kan ikke fortænke virksomhederne i at være forsigtige med ansættelsen af unge uprøvede medarbejdere og i højere grad gå efter de erfarne. Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, for om få år kommer de samme virksomheder til at mangle arbejdskraften, siger hun til Information.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie