Lokalt erhvervsliv bag avisfremstød
Foto: Business LF
Business LF
Business LF står bag en 20 siders avis-orientering om erhvervsmuligheder på Lolland-Falster.
Med et 20 siders indstik i dagbladet Børsen i dag, 18. september, vil Business LF fortælle en række gode historier om erhvervslivet på Lolland-Falster.
Indstikket fortæller blandt andet om det erhvervsklima, der er her i landsdelen, og om de mange godser der på Lolland-Falster er med til at skabe vækst med deres nye måder at skabe forretning på.
Formålet er ifølge Business LF at gøre opmærksom på de gode vilkår og spændende udviklingsperspektiver, der er på Lolland-Falster i de kommende år.
- Vi vil gøre vores til at ændre på det lidt triste image, Lolland-Falster desværre ofte får og for alvor åbne det øvrige Danmarks øjne for de mange gode grunde, der er til at etablere sig på Lolland-Falster, fortæller Anders H. Høiris, direktør for Business LF.
- Der er så mange fordele for virksomheder ved at etablere sig på Lolland-Falster, men vi ved også, at det kan være svært at råbe folk op. Vi tror på, at vi med et indstik i Børsen kommunikerer direkte til de erhvervsledere uden for Lolland-Falster, der sidder med beslutningerne om, hvor deres virksomheder skal ligge, og at vi har argumenterne i orden til at fange deres interesse og potentielt tiltrække dem til Lolland-Falster, tilføjer han.
Indstikket er i øvrigt udarbejdet i samarbejde med Folketidende Gruppen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie