Lollandsk værktøjs-leverandør opkøbt
KS Værktøj med direktør Bjarne Hansen i spidsen er blevet opkøbt af KJV A/S. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
.
Industrispecialisten KJV A/S, som i forvejen har en afdeling i Nykøbing, rykker nu også ind på Lolland.
Virksomheden KS Værktøj med afdelinger i Maribo og Rødbyhavn, som er totalleverandør af blandt andet værktøj, maskiner, olie og gas, sikkerhedsudstyr og erhvervsbeklædning, er blevet solgt.
Køberen er industrispecialisten KJV A/S, der er en del af Ahlsell-gruppen og i forvejen har en lokal afdeling i Nykøbing.
- KS Værktøj har oplevet flot vækst som leverandør af alt lige fra værktøj til tekniske artikler og industrigasser til det enorme anlægsprojekt og er generelt kendt for at yde et højt serviceniveau til industrien.
- Der er god synergi mellem vores virksomheder, og vi ser frem til sammen med KS Værktøj at komme endnu tættere på både eksisterende og nye kunder på Lolland-Falster, siger den ene af KJV A/S' direktører Henrik Løftgaard i en pressemeddelelse.
KS Værktøjs direktør Bjarne Hansen påpeger, at opkøbet er til fordel for KS Værktøjs kunder.
- Med KJV får vi adgang til et væsentligt større produktsortiment samt en topmoderne B2B-webshob. Det kommer vores kunder til gode og vil styrke vores position som leverandør af værktøj og tekniske artikler på Lolland-Falster, siger Bjarne Hansen i pressemeddelelsen.
Opkøbet får ikke konsekvenser for KS Værktøjs 15 medarbejdere. De fortsætter i det nye setup hos KJV A/S.
KJV A/S er ifølge pressemeddelelsen en af landets største leverandører af værktøj, transmissioner, maskiner og tekniske artikler til mere end 6.500 kunder, særligt i jern- og maskinindustrien.
Modtog kulturpris: Skarp skribent blev tom for ord
Til mødet kom de værste tal frem: - Det er ikke godt nok
Litteraturfestival vender tilbage
Klar til genåbning: Mus lukkede brugs i halvandet døgn
Nu går renoveringen i gang: Skal være samlingssted for hele byen
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Centerchef fyret
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok