A.P. Møller-Mærsk er overbevist om, at efterspørgslen på olie vil fortsætte med at stige kraftigt i fremtiden.
Derfor vil koncernen i løbet af de næste fem år investere op mod 16 milliarder kroner i nye og teknologisk førende borerigge til olieindustrien, skriver Dagbladet Børsen.
Den store investering vil ske gennem selskabet Maersk Drilling, der sin mindre størrelse på markedet til trods er blevet udpeget som et af satsområderne i den verdensomspændende olie- og rederikoncern, skriver avisen.
- Over de næste fem år vil vi gerne vokse, så det kan ses.
- Både så vi bliver en mere signifikant spiller i industrien, mens også internt i koncernen, siger skibsreder Claus V. Hemmingsen, administrerende direktør for Maersk Drilling og medlem af den øverste ledelse i A.P. Møller-Mærsk, til avisen.
Maersk Drilling opererer i dag med en flåde på 26 borerigge. Sidste omsatte selskabet for små ni milliarder kroner og havde et overskud før skat på tre milliarder kroner.
Men ifølge Claus V. Hemmingsen skal den omsætning altså have et gevaldigt boost i de kommende år.
Målet er således, at selskabets omsætning skal vokse med 50 procent til op mod 14 milliarder kroner.
Claus V. Hemmingsen peger på, at den globale efterspørgsel på olie ventes at stige med én procent ifølge fremskrivninger fra Det Internationale Energiagentur.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie