A.P. Møller-Mærsks lyseblå skibe skal fortsat have danske kaptajner og skibsofficerer om bord. I år tager Mærsk 114 skibsofficersstuderende ind.
Det slår bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk Michael Pram Rasmussen fast på rederiets generalforsamlingen i Bella Center.
Det sker med henvisning til DIS - Dansk Internationalt Skibsregister- hvor søfolkene arbejder til nettoløn - altså uden at betale skat.
- DIS-ordningen har været en stor succes og har været gavnlig for dansk skibsfart. Vi vil fortsat benytte os af danske skibsofficerer, og vi optager rent faktisk 114 studerende i år, siger Michael Pram Rasmussen.
Andelen af Mærsk-skibe under DIS-ordningen er steget over de seneste år, så det nu er 37 procent af den samlede flåde, der sejler under DIS.
DIS-ordningen blev sat i søen i slutningen af 1980'erne for blandt andet at sikre dansk beskæftigelse på danske skibe. Men ordningens nationalitetskrav kan Mærsk godt undvære.
- Nationalitetskravet drøftes for tiden, og det vil da være en styrke for DIS, hvis der ikke var det krav, siger Michael Pram Rasmussen.
Især har containerrederiet Maersk Line luget ud i danske skibsofficerer for at spare penge.
I forbindelse med effektiviseringer og sparerunder i Maersk Line fik yngre danske skibsofficerer tilbud om en fratrædelsesordning, fordi Maersk Line-ledelsen kunne spare millioner på at udskifte dem med asiatiske søfolk, der er billigere i drift.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie