Medicinalselskab kan være klar med kræftvaccine inden 2030
BioNTech vil have godkendt kræftvaccine inden 2030. (Arkivfoto). Foto: Athit Perawongmetha/Reuters
Selskabet BioNTech vil bruge erfaringer fra coronatiden i forbindelse med udviklingen af kræftvaccine.
Den bliver kaldt et alternativ til kemoterapi.
Vaccinen, som medicinalselskabet BioNTech er i gang med at udvikle, skal være med til at helbrede kræftsyge patienter i fremtiden.
Det siger selskabets topchef, Ugur Sahin, ifølge det tyske medie ZDF. Det skriver Euroinvestor.
- Vi forventer, at vores første mRNA-baserede cancervaccine bliver godkendt inden 2030, siger han.
Idet vaccinen udvikles på baggrund af den forholdsvis nye mRNA-teknologi, vil den indeholde små genetiske koder, der skal lære kroppen at bekæmpe kræftcellerne på egen hånd.
I den brede offentlighed er BioNTech formentlig bedst kendt for at stå bag en af coronavaccinerne.
Den var baseret på samme teknologi.
Dengang gjorde man sig en masse erfaringer, som nu skal hjælpe selskabet med at udvikle kræftvaccinen, skriver Euroinvestor.
Et solidt økonomisk grundlag giver da også selskabet fornuftige muligheder for at kunne få arbejdsro.
Der blev nemlig tjent mange milliarder kroner i coronaårene. Nogle af disse penge bruges nu på at finansiere forskning og forsøg med kræftvaccinen, skriver ZDF.
Det er ikke nyt, at BioNTech har rettet sigtekornet mod kræftområdet.
Da selskabet blev stiftet i 2008, fokuserede det oprindeligt på immunterapi mod kræft.
BioNTech er stiftet af ægteparret Ugur Sahin og Özlem Tureci, der har tyrkiske rødder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie