Lønmodtagere, der har taget skade af hårdt fysisk arbejde, og borgere, der er kommet til skade i trafikken, har gennem flere år fået afgjort deres sager om erstatning på et forkert grundlag. Dermed kan de være blevet snydt for erstatning, skriver Politiken.
Retslægerådet, som ofte har det afgørende ord i den slags sager, besluttede i 2006 at søge at undgå at bruge udtrykket "overvejende sandsynlig'" når rådet skal vurdere, om en person har fået en skade på grund af arbejdet. Men den beslutning blev hverken domstolene, Ankestyrelsen eller Arbejdsskadestyrelsen informeret om.
- Jeg synes, vi er blevet snydt. Det betyder, at folk har fået afvist deres sager på et forkert grundlag, fordi vi har troet, at Retslægerådet har sagt noget andet, end de rent faktisk gjorde, siger Anne Marie Bryde, der repræsenterer LO's fagforbund i erhvervssygdomsudvalget i Arbejdsskadestyrelsen, til Politiken.
Retslægerådets nye praksis blev opdaget, da en syerskefor nylig rejste en sag mod Ankestyrelsen ved Retten i Odense for at få anerkendt, at hendes kroniske nakke- og skuldersmerter skyldtes 10 års belastende arbejde som syerske. I den sag skrev Retslægerådet, at der var en "vis sandsynlighed" for, at smerterne skyldtes arbejdet. Syerskens advokat fik undtagelsesvis en læge fra rådet til i retten at forklare, hvad rådet egentlig mente. Lægen svarede, at der var mere, der talte for, at smerterne skyldtes arbejdet, end der var ting, der talte imod. Dermed vandt syersken sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie