Den kriseramte Amagerbanken har fået ny formand. Advokat Niels Heering er valgt til at afløse N.E. Nielsen, der trak sig fra posten på onsdagens generalforsamling.
Samtidig er storaktionær Karsten Rees håndgangne kvinde Tina Fogh Aagaard valgt ind som ny næstformand.
Niels Heering har tidligere blandt andet været næstformand i telekoncernen TDC og har i mange år været formand for ejendomsselskabet Jeudan.
Den nye formand springer ikke ind i opgaven med hovedet under armen.
- Jeg blev opfordret til at stille op som bestyrelsesformand. Og det var en opfordring, jeg var nødt til at overveje meget nøje. Jeg er klar over, at det er en stor opgave, siger den nyslåede formand.
Den nye formand, der får til opgave at fortsætte oprydningen i den hårdt plagede bank, er selv født på Amager - og hans familie har været aktionærer i banken.
- Min første generalforsamling var i Amagerbanken - så jeg har spist forloren skildpadde her, lød det fra Niels Heering, inden han blev valgt - til spredt latter blandt de fremmødte aktionærer.
Amagerbankens bestyrelse vil fremover bestå af syv medlemmer.
Ud over Heering og Fogh Aagaard er det Karsten Rees mangeårige revisor og rådgiver Hans Nielsen samt Hans Boye Clausen og Jens Peter Toft samt de to medlemmer udpeget af Finansiel Stabilitet - Steen Hove og Steen Hemmingsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie