Nordea-chef fra LF ny regionsdirektør
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Nordea samler Region Sjælland i nyt område - med ny direktør
Karsten Pedersen, 52, er fra 1. oktober ikke alene områdedirektør for Nordea Lolland-Falster - men for et nyt og langt større område, som omfatter hele Region Sjælland.
Det vil sige et geografisk område med 46 filialer fordelt fra Odsherred i nord over Holbæk, Kalundborg ned over Slagelse, Ringsted, Vordingborg, Næstved til Køge og Stevns mod øst. Plus naturligvis Lolland-Falster.
Det nye område får hovedkontor i Ringsted, og det bliver også i fremtiden Karsten Pedersens base.
- Men jeg bevarer altså i høj grad tilknytningen til Lolland-Falster, og det er jeg særdeles godt tilfreds med. Jeg vil fortsat have min gang - også privat i øvrigt - på Lolland-Falster, hvor jeg jo har fulgt udviklingen tæt gennem de seneste seks år, siger områdedirektøren.
I fremtiden får Nordea en viceområdedirektør på Lolland-Falster, der har fire Nordea-filialer. Det bliver Morten Vinge Olsen, som har været i Nordea siden 1988 og privatkundedirektør her i landsdelen siden 2009.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie