Nordens største bank, Nordea, skuffer analytikernes forventninger til indtjeningen.
Banken lander et overskud efter skat på godt tre milliarder kroner mod et ventet plus på cirka 4,2 milliarder kroner.
Det er samtidig også et dyk i kvartalsoverskuddet på mere end to milliarder kroner i forhold til andet kvartal.
Det er den massive finansielle tumult i tredje kvartal kombineret med nedgang i økonomien, som også rammer Nordea.
På trods af det ringere resultat end ventet, så er koncernchef Christian Clausen ikke synderligt bekymret.
- Trods et af de værste kvartaler nogensinde i finansmarkederne er Nordeas udvikling robust. Ser man bort fra de kortsigtede effekter af den finansielle uro, steg indtægterne i forhold til kvartalet før.
- Indvirkningen af den finansielle uro på ordinært resultat er således begrænset, lyder hans kommentar til regnskabet.
Den store sparerunde i banken, hvor 2000 ansatte skal ud og finde nyt job inden for det kommende år, koster også Nordea nedskrivninger i kvartalsregnskabet på cirka 1,3 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie