Nordjyske udrykningstider koster Falck millionbod
Falck kunne ikke leve op til de aftalte udrykningstider og må derfor betale en bod til Region Nordjylland.
Falck har det seneste år ikke kunnet leve op til de mål for udrykningstiderne, som man har aftalt med Region Nordjylland.
Derfor må selskabet nu betale en bod på 950.000 til regionen. Det skriver B.T.
Falck havde forpligtet sig til i gennemsnit at nå frem på ni minutter og 12 sekunder.
Men den faktiske gennemsnitlige udrykningstid i det seneste kontraktår endte på ti minutter og tre sekunder, og det udløser ifølge aftalen en bod.
Falck erkender over for B.T., at man ikke har kunnet indfri målene i kontrakten.
- Vi har været mærket af en udfordring med arbejdskraft som følge af regionens beslutning om at hjemtage og skifte leverandør, hvilket kun blev forstærket af, at vi grundet covid-19 oplevede en højere ambulanceaktivitet, skriver Jørgen Mieritz, der er ambulancedirektør i Falck Danmark, til avisen.
Leverandørskiftet, som han omtaler, består i, at Region Syddanmark fremover selv vil stå for ambulancedriften bortset fra Thy-Mors og Himmerland, hvor selskabet Premed har fået opgaven.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie