Økonom: Lunkent jobtal fra USA viser opbremsning
Jobvæksten i USA er allerede er ved at tabe pusten, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.
I USA viser det såkaldte kongetal, at der blev skabt 1.371.000 job uden for landbruget i august, oplyser arbejdsministeriet i Washington.
Forventningen lå på 1.350.000 nye arbejdspladser, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det resulterer i et fald i antallet af arbejdsløse fra 10,2 procent i juli til 8,4 procent i august.
- Det er desværre et lidt lunkent tal, der viser at jobvæksten i USA allerede er ved at tabe pusten. Der er tale om den laveste jobvækst siden maj, hvor beskæftigelsen i USA igen begyndte at stige efter det store smitteudbrud i foråret, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Det er coronapandemien, som det sidste halve år har presset beskæftigelsen hårdt. Og der er tegn på, at forbrugerne bliver hjemme af frygt for smitten, siger han. Privatforbruget tegner sig for 70 procent af bnp.
Ifølge Stramer kan det få tydelige konsekvenser for dansk økonomi.
USA er vores største eksportmarked, og i omegnen af 80.000 danske job er enten direkte eller indirekte afhængig af eksporten til USA.
- Der er i øjeblikket ingen tvivl om, at en række sorte skyer truer dansk økonomi. Væksten på vores store eksportmarkeder viser allerede nu svaghedstegn, hvilket kan ramme eksporten hårdt frem mod årsskiftet.
- Dertil er der desværre også en meget håndgribelig risiko for, at smitten herhjemme tiltager mærkbart. Vi går derfor også et meget usikkert efterår i møde, hvor dansk økonomi desværre kan løbe ind i nye problemer, siger Tore Stramer.
Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, ser dog med dagens jobtal fra USA, et halvt fyldt glas.
- Genrejsningen af USA's økonomi fortsætter. Det viser dagens beskæftigelsesrapport, siger han.
Men Kongressen er nødt til at forlænge den store økonomiske hjælpepakke til virksomheder og borgere, der er udløbet, siger Helge Pedersen. Demokraterne og Republikanerne har ikke kunnet blive enige om en forlængelse.
Det besværliggøres af, at er lige om lidt er præsidentvalg i USA, vurderer han.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie