København, Århus og tre andre byer præsenterer torsdag et storstilet projekt for cirka 200 vindmøller langs danske kyststrækninger for Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Berlingske Tidende skriver, at op til 170 meter høje møller ned til én kilometer fra kysterne ifølge planen skal være et alternativ til de udskældte møller på land og de dyre projekter langt ude på havet.
Energiselskaber, elproducenter og vindmøllelaug fra de fem byer vil have Folketinget til at ændre loven for at få blæst det omfattende projekt i gang.
Den økonomiske støtte, vindmøller på land kan opnå, rækker ifølge Berlingske Tidende nemlig ikke til at puste liv i de kystnære vindmøller, som projektmagerne i København, Århus, Kalundborg, Sønderborg og Bornholm har på bordet.
- Vi kommer med et projekt, der er 25 procent billigere end den kommende havvindmøllepark ved Anholt. Det giver 12.000 arbejdspladser, og det bringer Danmark tæt på målet om 30 procent vedvarende energi i 2020, siger direktør Lars Therkildsen fra Københavns Energi, der skal udrulle den del af planen, der omfatter Københavns Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie