Pandora overtager butiksnetværk i det sydlige Afrika
Pandora arbejder målrettet på at få kontrol over sit brand og dermed også de butikker, der sælger smykkerne. Foto: Polfoto/Johansen Linda
/ritzau/Johansen Linda/arkiv
Pandora har købt rettighederne til at distribuere selskabets smykker i det sydlige Afrika tilbage fra SBH.
Pandora-smykker kan efterhånden købes i det meste af verden.
Også i det sydlige Afrika, hvor selskabet Scandinavian Brand House har drevet en række butikker i lande som Sydafrika, Mauritius og Namibia samt har distribueret Pandora-smykker til en række franchisebutikker.
Men det stopper 3. juli, hvor Pandora overtager både butikker og distributionsrettigheder.
Som et led i smykkefirmaets strategi om at have større kontrol med sit brand, har Pandora indgået en aftale med Scandinavian Brand House om at overtage aktiviteterne i landene syd for Sahara.
Prisen for at købe samarbejdspartneren ud lyder på 119 millioner kroner inklusive varelageret.
Salget i butikkerne og distributionsnetværket, som Pandora har købt, udgør kun en meget lille del af Pandoras globale salg.
Der er tale om en omsætning på omkring 100 millioner kroner, som skal ses i forhold til et samlet salg på 16,7 milliarder kroner i 2015.
Pandora offentliggør regnskab for 2016 tirsdag 7. februar inden børsåbning.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie