Kort før deadline for redningen af Saab barsler forskellige potentielle købere af den svenske bilproducent med at lægge nye bud på bordet.
Den hollandske sportsvognsproducent Spyker Cars har bekræftet, at selskabet inden torsdag klokken 23 vil komme med et tredje bud på Saab. Det er det tidspunkt den amerikanske ejer General Motors har sat som deadline for et salg eller afvikling af det svenske bilmærke.
Ifølge Bloomberg News er der også kommet en ny spiller på banen. Investeringsselskabet Genii Capital med base i Luxembourg har også store planer om at smide et kontant bud på Saab inden deadline.
GM's talsmand i Europa, Stefan Weinmann, vil ikke kommentere på, om der i løbet af torsdagen er kommet nye bud på Saab, og han understreger, at man ikke skal vente nogen endelig besked fra GM torsdag.
- Vi kører med to parallelle spor. Det ene er afviklingsprocessen og det andet er at kigge på nye bud og forespørgsler, hvis der kommer nogen, siger han til det svenske nyhedsbureau TT.
Samtidig har bestyrelsen i Saab udskudt et møde til fredag, hvor man angiveligt også vil diskutere de mulige nye købstilbud.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie