Efter de to seneste års årsregnskabsresultater med store underskud på bundlinjen har direktør Lynge Thang Jørgensen ikke lagt skjul på, at det er nogle vanskelige år Spar Lolland går igennem i denne tid.
Alligevel er den lokale bankdirektør lidt harm på de analyser, som de seneste uger har placeret Spar Lolland helt nede i den tunge og risikofyldte ende af den danske bankverden.
Rigtigt slemt blev det, da Børsen torsdag i sidste uge placerede Spar Lolland på en 13. sidsteplads blandt 99 pengeinstitutter i en risikovurdering udarbejdet af analysefirmaet Niro Invest.
I analysen blev bankerne målt på seks overordnede risikofaktorer: kapitaldækning, branchekoncentration, nedskrivninger, rentabilitet, forretningsudvikling, udlånsvækst og indtjening.
Offentliggørelsen af den dystre analyse midt under sparekassens aktieemission fik direktør Lynge Thang Jørgensen til at imødegå analysen med nogle betragtninger på Spar Lollands hjemmeside.
Her skriver Jørgensen, at det er svært at imødegå analysen, når man ikke kender dens præmisser, Men han fastholder, at den giver et forkert billede, når den bygger på 2010-regnskabet og altså før sparekassens opkøb af Eik Bank. Efter dette køb af den sunde dele af Eik Bank er likviditeten øget, og med købet har Spar Lolland ikke længere overskredet grænseværdien for ejendomsengagementer, som det har været tilfældet hidtil.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie