Priser på huse og lejligheder fortsatte med at stige i foråret
Set på landsplan stiger priserne på huse og ejerlejligheder fortsat, viser tal fra Finans Danmark.
Priserne på huse og lejligheder stiger fortsat.
I andet kvartal er salgsprisen for et hus i gennemsnit steget 1,8 procent på landsplan, mens prisen for en ejerlejlighed i gennemsnit er steget 2,5 procent.
Det viser nye tal fra finanssektorens interesseorganisationen Finans Danmark. Ifølge Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, bliver der købt og solgt flittigt.
- Boligmarkedet er inde i en stabil fremgang, hvor priserne stiger og handelsaktiviteten er høj, siger hun i en meddelelse.
- I stort set alle landsdele er priserne på huse og ejerlejligheder nu højere end for et år siden, og de mange handler kommer lidt hurtigere i hus. Det tager i dag omtrent et halvt år at sælge sit hus og kun tre og en halv måned at sælge sin lejlighed, tilføjer hun.
Over det seneste år er priserne på huse tilsvarende steget med fire procent, mens priserne på ejerlejligheder er steget med 8,2 procent.
Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea har regnet på prisstigningerne.
- Tager vi udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, så koster det i dag 1.914.000 kroner. For ét år siden lå prisen på 1.841.000 kroner, skriver hun i en kommentar.
- En gennemsnitlig husejer har øget sin friværdi med 73.000 kroner det seneste år som følge af de stigende priser. Det svarer til en gevinst på godt 6100 kroner om måneden, skriver boligøkonomen.
Til sammenligning koster en lejlighed på 80 kvadratmeter nu 2.249.000 kroner mod 2.078.000 kroner ved samme tid sidste år.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie