Ringsted Outlet solgt til tysk ejendomsselskab
Ringsted Outlet er blevet solgt til det tyske ejendomsselskab Patrizia for 390 millioner kroner. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ejerne af Ringsted Outlet har solgt outlet-centeret til ejendomsselskabet Patrizia for 390 millioner kroner.
Ringsted Outlet er blevet solgt af Agat Ejendomme og CapMan Real Estate til det tyske ejendomsselskab Patrizia for 390 millioner kroner.
Det skriver Agat Ejendomme i en selskabsmeddelelse.
Agat Ejendommes administrerende direktør, Robert Andersen fortæller til TV 2 Øst, at selskabet enten skulle vælge at udvikle stedet yderligere eller sælge det, og at man så altså har valgt det sidste.
- Vi har været med til at etablere centret, der åbnede tilbage i 2008 – og vi har haft en kontinuerlig god udvikling siden.
- Enten skulle vi være med i den fortsatte udvikling med en udbygning og en forlænget ejertid på fem til syv år, eller alternativt skulle vi sælge – og vi valgte så det sidste, siger han.
Ejendomsselskabet har siden 2006 stået for etablering, udvikling og modning af outlet-centeret. I 2016 købte den finske kapitalfond CapMan så halvdelen af ejerskabet.
Da begge selskaber ejer 50 procent af Ringsted Outlet, kommer både Agat Ejendomme og CapMan til at modtage 195 millioner kroner ved salget.
Der er en lokal plan, som gør det muligt at udvide Ringsted Outlet med op til 10.000 etagemeter, det kræver dog, at man investerer i projektet og optimerer driften de kommende år.
Men det er altså nye kræfter, der eventuelt skal gøre det.
Ringsted Outlet er 13.200 kvadratmeter og har 48 butikker og 3 restauranter.
Patrizia har samlet aktiver for over 57 milliarder euro - cirka 424 milliarder kroner - verden over, fremgår det af selskabsmeddelelsen fra Agat Ejendomme.
Handlen forventes at blive gennemført den 31. januar næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie