Så er vejen banet for afnotering af SAS-aktierne
SAS søger om afnotering på børserne i København, Stockholm og Oslo, efter at rekonstruktionsplan er godkendt.
SAS-aktien er snart fortid i fri handel på børserne i København, Stockholm og Oslo.
Luftfartsselskabet har ifølge en pressemeddelelse bedt om, at aktierne bliver afnoteret og fjernet fra de tre børser.
Det sker, efter at retten i Stockholm har godkendt den rekonstruktionsplan, der skal skaffe ny kapital og fjerne noget af den gæld, der har tynget selskabet efter de langvarige coronanedlukninger.
Afnoteringen betyder, at de nuværende aktier bliver tvangsindløst, uden at ejerne får noget for dem.
Afnoteringen vil ske, to handelsdage efter at rettes beslutning træder i kraft.
I stedet træder Air France-KLM, investeringsselskaberne Castlelake og Lind Invest samt den danske stat til med nye penge, der kan sikre driften i selskabet.
- Det er en kæmpe milepæl for SAS. Afgørelsen fra retten i Sverige er adgangsbilletten til at komme ud af den konkursbeskyttelse, som man har været under i to år, siger Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker og aktieanalysechef hos Sydbank.
Han forventer, at SAS vil være endeligt ude af den såkaldte chapter 11-konkursbeskyttelsesproces en gang i august.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie