Som terninger ligger de kastet på marken. Kæmpestore halmballer, dumpet der, hvor mejetærskeren spyttede dem ud.
Men så bliver de samlet. Linet op på stribe i kolossale, aflange stakke. Og så en dag, man kører forbi og kigger ind på marken, er den enorme stak pludselig pakket ind i plastik. Men hvordan skete det lige? Hvordan fik de plastikken rundt om stakken?
Det kan Niklas Larsen vise. I 10 år har han nemlig kørt for Døllefjelde Maskinstation og betjent en af de særlige maskiner, der vikler plastikken omkring. Den hedder Pomi Wrap 12 og er danskudviklet af Pomi Industri i Nordjylland.
Artiklen fortsætter under billedet...
Niklas Larsen fra Døllefjelde Maskinstation pakker halmballer ind i plastik. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Folketidende møder Niklas Larsen på en mark ved Herritslev lidt uden for Nysted. Her står omkring 400 halmballer klar til at få regnjakke på.
Annonce
Efter at have sat den fire tons tunge, dieseldrevne Pomi Wrap 12 op på marken for enden af den halmstak, der skal pakkes ind, sætter Niklas Larsen sig op i en gummiged, der med et særligt greb kan løfte seks halmballer ad gangen. Dem løfter han ind i indpakningsmaskinen, og når han har sat seks baller mere ovenpå, trykker han på en lille knap på en fjernbetjening, han har siddende i halsudskæringen på sin polotrøje.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Når de seks øverste baller skal på plads, er den midterste i øverste række skubbet op, så ballerne danner en spids. Det sikrer, at der kan strømme luft gennem stukken, så halmen ikke rådner. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Signalet fra fjernbetjeningen sætter wrapperen i gang. En hel række ruller med sort plastik i lange baner kører rundt og rundt om ballerne, mens maskinen langsomt kører fremad, indtil der er plads til en ny stabel baller.
Et par timer senere er han færdig. Når det hele kører, og maskinen ikke driller, flytter han nemlig omkring 220-230 halmballer i timen. Og dagen er kun lige begyndt. Flere halmstakke venter ...
Med fjernbetjeningen kan Niklas Larsen sidde i gummigeden og sætte indpakningen i gang, når han har løftet et nyt læs baller på plads. Foto: David ArnholmDavid Arnholm
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie