Skattekontrol: En ud af fire pakker fra Kina har fejl
- De mange pakker under momsgrænsen er et bevis for, at rigtigt mange netbutikker ved, at de kan slippe afsted med det her, fordi risikoen for at blive snuppet skal måles i promiller, siger Dansk Erhvervs markedsdirektør, Henrik Hyltoft, til Børsen. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erhvervslivet mener ikke, at der er tvivl om momssnyd i forbindelse med et stort antal varer sendt fra Kina.
Varer fra kinesiske internetbutikker er blevet ganske populære blandt danskerne.
Men mere end hver fjerde pakke sendt fra Kina til Danmark er fejlangivet i forhold til værdi eller andre oplysninger.
Det viser stikprøvekontroller foretaget i Københavns Lufthavns postterminal af skattemyndighederne på omtrent 6100 pakker, skriver Børsen. Kontrollen er beskrevet i et svar til Skatteudvalget.
Fejlene bestod enten i en for lavt angivet værdi, at pakken urigtigt var angivet som en privat gave - hvilket giver en højere momsgrænse - eller at det simpelthen var en illegal vare.
Kontrollen viste også, at ni ud af ti af pakkerne fra Kina er under den såkaldte momsbagatelgrænse. Det betyder, at de har en værdi på under 80 kroner, og at der derfor ikke skal betales moms.
Børsen skriver, at der bliver sendt 43.000 pakker fra Kina til Danmark om dagen. Stikprøveresultaterne er derfor usikre i forhold til det samlede billede.
De mange forsendelser er dog et stort problem for danske virksomheder, mener interesseorganisationen Dansk Erhverv.
De taber nemlig omkring 500 millionerne kroner årligt på snyd med moms ved nethandel, anslår organisationen.
- De mange pakker under momsgrænsen er et bevis for, at rigtigt mange netbutikker ved, at de kan slippe afsted med det her, fordi risikoen for at blive snuppet skal måles i promiller, siger Dansk Erhvervs markedsdirektør, Henrik Hyltoft, til Børsen.
Også Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) er skeptisk over for udviklingen.
Organisationerne foreslår derfor i fællesskab, at Danmark helt afskaffer momsbagatelgrænsen, så der kommer moms på al internethandel. Det har man gjort i Sverige og Østrig.
Derudover foreslår de et gebyr på 160 kroner.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) giver i et skriftligt svar til Børsen udtryk for at, at han forstår bekymringen.
- Vi vil følge op med flere kontroller for at følge udviklingen, siger han til Børsen.
Dog mener han ikke, at Danmark bør afskaffe momsbagatelgrænsen, da den bliver ophævet i EU fra januar 2021.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie