Tvivl om styrken i den globale økonomiske vækst næste år er årsag til, at skønnet for væksten i Asien er dæmpet af kreditvurderingsselskabet Fitch. Nu ventes regionens økonomi at udvide sig med 6,8 procent i 2012 mod en tidligere prognose på 7,4 procent.
Til sammenligning ventes Asien under ét at opleve en vækst i år på 7,1 procent. Det nedjusterede skøn afspejler også de stramninger af pengepolitikken i flere af regionens mest betydende lande, som er gennemført på det seneste.
Især Kina og Indien, der for at undgå for store stigninger i forbrugerpriserne (inflationen, red) har sat deres renter op, fremhæver Fitch, der nu venter en udvidelse af Kinas økonomi næste år på 8,2 procent mod tidligere 8,5 procent.
Skønnet for Indien lyder nu på 7,5 procent i stedet for de 8,2 procent, Fitch tidligere har estimeret.
- Nedsættelsen skyldes delvist svagheden i de udviklede landes økonomier siden juni, men den skyldes også de asiatiske landes bestræbelser på at tæmme inflationen, forklarer Fitch.
De svækkede økonomier i Europa og USA har gjort det vanskeligere for de store asiatiske eksportlande at finde købere til deres varer, og det spiller også ind i vurderingen.
Fitch forventer for 2012 en inflation i Asien på 4,9 procent. I juli lød skønnet på 4,7 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie