Skrappere EU-krav til dieselbilers udledning er på vej
EU-Kommissionen vil indføre strammere testprocedurer for dieselbiler efter Volkswagen-skandalen.
De europæiske bilproducenter kan formentlig godt forberede sig på fremover at skulle producere dieselbiler, der udleder færre NOx-partikler end de nuværende.
Som en konsekvens af Volkswagen-skandalen, hvor den tyske bilkoncern er blevet afsløret i at snyde med dieselbilers miljøtest, barsler EU-Kommissionen med nye testregler.
De vil betyde, at bilerne fremover vil blive testet på vejen i stedet for i et testcenter, og det bifalder transportminister Hans Chr. Schmidt (V):
- Danmark har igennem længere tid presset på, for at der netop kommer bedre overensstemmelse mellem de test, der udføres i laboratorier og i den virkelige verden.
- Denne sag viser behovet for dette, siger han til Børsen.
Ifølge Wall Street Journal vil bilproducenterne i en overgangsperiode frem til 2019 få lov til at udlede 60 procent flere NOx-partikler end nu, mens de udvikler nyere og mere miljøvenlige biler.
Bilindustrien har dog ifølge Børsen ønsket at udlede op mod 330 procent mere i overgangsperioden, og den tyske kansler Angela Merkel har også advaret mod at gå for hårdt til bilindustrien, der giver arbejde til mange tusinde mennesker i Europa.
Hans Chr. Schmidt er klar over, at bilindustrien vil blive udfordret af de nye regler.
- Men det er også vigtigt, at vi får arbejdet med reglerne. De skal jo være sikre og valide. Vi skal også sikre, at der er tillid til branchen, siger han til Børsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie