Slagteriarbejdere i Horsens genoptager arbejdet
Slagteriarbejderne på Danish Crowns slagteri i Horsens har genoptaget arbejdet, efter at en advarsel til deres tillidsmand er blevet annulleret. (arkiv) Foto: /ritzau/Emil Sørensen Thomas
/ritzau/Emil Sørensen Thomas
Efter et fagligt møde mandag morgen, slagtes der nu atter svin på Danish Crowns slagteri i Egebjerg nord for Horsens.
Fredag var arbejdet på Danish Crowns slagteri i Horsens nedlagt i vrede over, at en tillidsmand havde fået en advarsel i kølvandet på afstemningen om ny overenskomst.
Men nu har slagteri og ansatte lagt striden bag sig.
Det oplyser TV Syd.
Fredagens faglige møde og efterfølgende arbejdsnedlæggelser har udspring i efterdønninger fra polemikken om den nye overenskomst, som slagteriarbejderne var klare modstandere af.
Undervejs var tillidsmand Klaus Olesen en markant aktør i pressen, hvilket Danish Crowns ledelse har påtalt og givet ham en skriftlig advarsel for.
Det udløste fredag nye arbejdsnedlæggelser - men mandag morgen er konflikten bilagt.
Ifølge Horsens Folkeblad har ledelsen på Danish Crown valgt at annullere advarslen til tillidsmanden, hvorefter slagteriarbejderne har genoptaget arbejdet.
Danish Crown og slagteriarbejdernes tillidsmand, Klaus Olesen, har bebudet en fælles pressemeddelelse om sagens løsning senere mandag.
Efter et fagligt møde tidlig mandag morgen slagtes der nu atter svin på Danish Crowns Slagteri i Egebjerg nord for Horsens.
Også i april nedlagde mellem 1000 og 1200 slagteriarbejderne på Danish Crown arbejdet. Det skete i utilfredshed med det fælles overenskomstresultat for det private arbejdsmarked, der blev vedtaget ved en urafstemning.
Her stemte 57 procent for overenskomsterne, men hos slagteriarbejderne var nej-procenten helt oppe på 98.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie