Stigende renter giver markant løft til Nordeas indtægter
Højere renter løfter Nordeas indtægter. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nordeas nettorenteindtægter stiger med 15 procent til knap 10,5 milliarder kroner i tredje kvartal.
Nordeas samlede indtægter er vokset med syv procent til 18,6 milliarder kroner i tredje kvartal.
Det viser bankens regnskab torsdag morgen.
Det er særligt højere renteindtægter, som er med til at løfte kvartalets resultat. Nettorenteindtægterne stiger med 15 procent til knap 10,5 milliarder kroner.
Til gengæld er de samlede gebyrindtægter faldet med seks procent.
Nordeas kan dog glæde sig over, at bankens overskud er vokset til 7,5 milliarder kroner. Det er en procent højere end i samme kvartal sidste år.
Banken har i kvartalet haft højere udgifter og nedskrivninger, og det er altså med til at begrænse fremgangen på bundlinjen.
I en kommentar til regnskab noterer topchef Frank Vang-Jensen sig om fremtidsudsigterne, at centralbankernes styringsrente har bevæget sig over nul i løbet af kvartalet.
- Selv om de højere renter vil dæmpe aktiviteten i økonomien, skal de på længere sigt også ses som en sund tilpasning, der gradvist bringer os tilbage til mere normaliserede markedsforhold, siger han i en kommentar til regnskabet.
Banken føler sig godt rustet til at stå imod de negative effekter af den stigende inflation.
- De nordiske lande står over for øget makroøkonomisk usikkerhed med den højere inflation og de lavere BNP-prognoser.
- Vi forventer, at det udfordrende miljø fortsætter i den kommende tid kvartaler.
Topchefen noterer sig også, at man generelt har set, at dampen er gået af boligmarkedet i Norden.
- Afmatningen var mest udtalt i Sverige, hvor huspriserne faldt med omkring fem procent sammenlignet med sidste år, siger han.
Nordea løfter sine forventninger til året. Nu forventer banken, at omkostninger målt i forhold til udgifter ventes at udgøre mellem 48 og 49 procent. Tidligere lå forventningen på mellem 49 og 50 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie