Det blev en hel normal lørdag i lufthavnen Las Palmas.
Hvor der weekenden før herskede bagagekaos og strandede gæster, kunne de 5000 danskere, der skulle til og hjem fra den spanske ferieø Gran Canaria, ånde lettet op.
Det spanske personale fra Iberia arbejdede helt normalt. Det fortæller Star Tours salgsdirektør Stig Elling, der kortvarigt er på ferieøen for at følge situationen.
- Vi har fået at vide, at der er forhandlinger mellem Iberias ledelse og personalet. Så folk fik deres bagage på 15-30 minutter, hvilket er helt normalt, siger han.
Det spanske personale i checkin og i bagagehåndteringen mener, de har for travlt. Og derfor har de fire lørdage i november varslet "slow-down" (sæt-farten-ned) strejker. Men den netop overståede lørdag blev ikke ramt.
- Men vi risikerer at stå i den samme situation igen på lørdag. Så vi følger situationen tæt og vil have ekstra mandskab parat. Vi tager en weekend af gangen, siger Stig Elling.
Samlet skal omkring 5000 danskere ud og hjem fra øen hver lørdag. Og Stig Elling oplyser, at kunderne bliver informeret pr. brev og sms om situationen.
Ud over Star Tour flyver Apollo, Bravo Tours, Tyrkiet Eksperten og Falk Lauritzen til den lufthavn på øen, der kan blive ramt af de varslede strejker.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie