Svær overenskomst for 600.000: Alternative veje kan blive nødvendige

Onsdag skal de stå side og om side.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, og Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, skyder forhandlingerne om over 600.000 privatansattes løn og arbejdsvilkår i gang med et fælles pressemøde.

Men når kameraerne er slukket, skal de to sætte sig over for hinanden i nogle af de hårdeste kampe om en overenskomst i flere år ifølge forskere.

Spørger man arbejdsmarkedsforskere er risikoen for, at det ender i konflikt, højere i år end ved de seneste overenskomstforhandlinger. Derfor kan der måske blive behov for at tænke kreativt for at få enderne til at mødes.

- Man må bare sige, at den situation, vi står i, er relativt ekstrem. Med den her meget høje inflation og den her økonomiske situation, der ikke er glasklar på nogen måde.

- Så det er måske nu, at vi kan se nogle helt anderledes løsninger, end det vi ellers ser, siger Søren Kaj Andersen, der er centerleder på Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.

Derfor kan forskellige greb blive aktuelle. Et af de greb kan ifølge Søren Kaj Andersen blive et engangsbeløb til lønmodtagerne.

- Det er stensikkert, at det kommer på bordet i forhandlingerne. Om det bliver en del af en aftale, det må tiden vise, siger han.

Han peger på, at i den tyske metalindustri har man aftalt et engangsbeløb på 3000 euro til lønmodtagerne. Modsat i Tyskland er der i Danmark dog ikke tradition for den slags.

Et andet greb, der er blevet nævnt, er en kort overenskomst.

Hvis begge parter er bange for at gå med til en aftale, der om kort tid kan se skidt ud, fordi økonomien udvikler sig anderledes, end man troede, vil det give kortere tid til en ny runde forhandlinger.

De kommende forhandlinger om overenskomster sker på en række forskellige dele af arbejdsmarkedet. Men alles øjne vil være rettet mod industrien.

Normalt kommer industrien med det, der kaldes et gennembrudsforlig for de 6000 virksomheder og 230.000 medarbejdere på området. Det er det forlig, de andre områder oftest bruger som rettesnor for deres forlig.

Det skyldes, at industrien traditionelt har været den sektor, der konkurrerer mest med udlandet. Derfor har den fået lov at diktere et niveau, der ikke spænder ben for eksporten.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl vil lønmodtagerne kræve, at Dansk Metals Claus Jensen skaffer nogle lønstigninger, der kan hjælpe med at betale for de stigende priser på blandt andet dagligvarer og energi.

- De er nødt til at finde på noget, der kan tilfredsstille lønmodtagerne, som i forvejen har meget høje forventninger til de her overenskomstforhandlinger, siger forskeren.

Modsat gør tiltag imod inflationen virksomhederne varsomme ifølge Søren Kaj Andersen. For inflationen er blevet mødt af rentestigninger, der har til formål at dæmpe aktiviteten i samfundet.

Når det sker, vil virksomhederne nødigt hænge på for store lønomkostninger.

Dertil kommer, at parterne også skal forholde sig til, at den nye regering vil afskaffe en helligdag. I så fald kommer lønmodtagerne til at skulle arbejde mere.

Netop arbejdstid er potentielt farligt i overenskomstforhandlinger. Ifølge Søren Kaj Andersen har arbejdstid spillet en hovedrolle i alle større konflikter på det private arbejdsmarked de seneste mange årtier.

- Jeg vil mene, at det (regeringens forslag, red.) giver et nøk opad på konfliktbarometeret. Vi må bare sige, at arbejdstid virkelig er et emne, som mange har rigtig stærke holdninger til, siger han.

Det fælles pressemøde løber af stablen onsdag klokken 10.00.

/ritzau/