Accepter en ny provisionsaflønning eller modtag en fyreseddel.
TDC-ledelsen er nu klar med endnu et tilbud til medarbejderne i jagten på effektiviseringer, der skal øge salget og overskuddet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Denne gang er sparekanonen stillet ind på 250 sælgere i Erhverv Norden, som er TDC's største forretningsområde.
- Vi vil stimulere en vinderkultur. Viljen til at vinde skal gøres endnu stærkere, understreger Jens Munch-Hansen, koncerndirektør i TDC's erhvervsforretning, Erhverv Norden, i et brev til de ansatte, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af.
Vinderkulturen udvikles ifølge Jens Munch-Hansen bedst ved, at de 250 sælgere i erhvervsforretningen accepterer, at 33 procent af lønnen fremover skal tjenes som ren provision.
Det svarer til mere end en fordobling i forhold til i dag, hvor provisionen i gennemsnit udgør 15 procent af lønnen. En krølle på TDC-tilbuddet er, at sælgerne samtidig har modtaget et fyringsvarsel, der træder i kraft, såfremt de takker nej til tilbuddet.
TDC-medarbejdernes faglige bagland, Dansk Metal, kalder TDC's udspil for et "Godfather-tilbud".
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie