Sygefraværet for 20-29-årige er siden 2002 steget med 51 procent. Og stigningen har for alvor taget fart efter 2008.
Det viser en ny undersøgelse fra Personalestyrelsen, som beskæftiger 183.000 fuldtidsansatte i staten, skriver Politiken.
- Det her et nyt for os. Vi ser en pludselig stigning i sygefraværet, som vi ikke ser hos nogen andre aldersgrupper, siger kontorchef i styrelsen, Søren Erichsen, til avisen.
Seniorforsker Merete Labriola fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning kalder det "en dramatisk udvikling, som man skal tage virkelig alvorligt".
Hun har sammen med sin kollega, seniorforsker Thomas Lund, bearbejdet tal fra Danmarks Statistik for Politiken for at teste Personalestyrelsens undersøgelse, og tendensen er den samme.
Det er særligt unge mænd under 25 år, der trækker de unges sygefravær kraftigt i vejret. For denne gruppe er fraværet næsten tredoblet fra 2003 til 2009.
- Det indikerer, at denne gruppe medarbejdere ikke er integreret optimalt. Præcis denne type udvikling, skal man tage alvorligt, siger Thomas Lund til Politiken.
Også i fagforeningen Djøf, der tæller en stor del af de statsansatte, er der bekymring:
- Det bekræfter en fornemmelse, vi har haft om, at netop overgangen fra uddannelse til arbejde volder særlige problemer nu, siger formanden for Djøfs overenskomstansatte, Lars Quistgaard, til Politiken.
Også i kommunerne stiger sygefraværet blandt de unge. Her er det steget med 22 procent blandt de 20-24-årige i perioden fra 2005 til 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie