Vestas-aktien stiger efter amerikansk ordrefest
Vestas kommer til at levere mange flere vindmøller i USA end dem, der allerede er opført - som her i Californien. (Arkivfoto). Foto: David Swanson/Reuters
Vestas-aktien stiger med 3,8 procent fra morgenstunden på baggrund af flere nye ordrer i blandt andet USA.
Efter at have ligget stille hen over juledagene er den københavnske Nasdaq OMX-børs genåbnet onsdag, og det er sket med Vestas i en toneangivende rolle.
Vestas-aktien stiger med 3,8 procent fra morgenstunden oven på nyhederne om en række store ordrer, som er tikket ind de seneste dage.
Den danske vindmølleproducent har været nede i en bølgedal det seneste år, hvor høj inflation og høje renter har gjort det svært at få økonomien til at hænge sammen i store havvindprojekter.
Men i og med, at der er ved at være styr på både renter og inflation, er der nu lysere tider i vente, samtidig med at fordelagtige amerikanske støtteordninger har sat skub i efterspørgslen på havvindmøller.
Fra fredag og til i dag har Vestas meddelt nye ordrer med en samlet kapacitet på næsten 3,6 gigawatt, hvoraf hovedparten stammer fra amerikanske projekter.
I USA betyder den såkaldte IRA-ordning, at der er mange støttekroner at hente til blandt andet grøn energi, og det udløser en række bestillinger lige op imod nytår.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie