Der er ikke ro om Vestas. Aktiekursen i selskabet ligger torsdag formiddag og svinger mellem minus og plus på fondsbørsen i København ovenpå, at kurserne blev barberet ned med en femtedel onsdag.
Efter den første halve time lå aktierne i plus 0,8 procent til små 57 kroner. Men kurserne faldt til kurs 55,9 kort efter. Og blæsten om aktierne - og selskabet - er ikke ovre.
Det var endnu en nedjustering af 2011-resultatet onsdag, der for alvor trak proppen ud af kurserne.
Her kom aktien i frit fald og faldt med 19,2 procent og kunne således købes for blot 56,30 kroner.
Og lige nu holder investorerne vejret og venter på, hvad koncernchef Ditlev Engell har på hjertet, når han om en uge vil løfte sløret for, hvad der skal ske hos verdens største vindmølleproducent.
Samtidig med meddelelsen af nedjusteringen onsdag meldte koncernchef Ditlev Engel ud, at der også skal fyres.
Og selv om han ikke sætter tal på, forlyder det i branchen, at der kan være tale om, at 2000-3000 mister jobbet svarende til over 10 procent af medarbejderne.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie