Pessimismen breder sig i danske virksomheder, som regner med at sælge mindre i årets sidste kvartal. Dermed ventes at færre beskæftiges.
Det viser en undersøgelse fra erhvervslivets organisation DI.
Dermed falder DI's såkaldte konjunkturindikator for første gang efter ti kvartalers uafbrudt fremgang.
Kurven er knækket efter positive forventninger til beskæftigelsen i de seneste ni kvartaler. Nu ventes beskæftigelsen at falde, viser undersøgelsen.
Virksomheder, der står for 17,5 procent af beskæftigelsen, regner med at ansætte flere medarbejdere.
Til gengæld venter virksomheder, som på nuværende tidspunkt beskæftiger 24 procent af arbejdsstyrken, at ansætte færre end i fjerde kvartal i 2010.
Forventningerne er især beskedne hos virksomheder, som ikke eksporterer, men satser på hjemmemarkedet.
Disse virksomheder synes ramt af, at forbrugerne fortsat holder pengepungen i lommen. Virksomhederne venter at ansætte lidt færre end nu.
Eksportvirksomheder ser heller ikke lyst på fremtiden. Væksten på eksportmarkeder som Tyskland og Sverige er nedjusteret i sommer, fordi flere europæiske lande har problemer med statsgælden.
Virksomheder kan ikke vinde markedsandele som følge af lønudgifter.
Optimismen er især på retur i servicevirksomhederne. Her er forventningerne til salget halveret siden sidste kvartal. I fremstillingsindustrien viser forventningerne tilbagegang for første gang i to år. Derfor viser beskæftigelsen her det største dyk i panelets historie.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie