140 milliarder investeres i Østdanmark
Foto: Svend Erik Hovmand, formand for Femern Belt Development (i midten)
Svend Erik Hovmand, formand for Femern Belt Development (i midten)
Klokken 11 mødes over 250 sjællandske virksomheder, når projektet ”Klar til Femern Bælt - Klar til nye udfordringer” afholder et stort netværksmøde i Næstved med udgangspunkt i de omkring 140 milliarder kroner, som skal investeres i Østdanmark de kommende 10 til 12 år.
Sammen med Femern Bælt forbindelsen udgør investeringer i fængsel, sygehuse, veje og jernbaner omkring 140 milliarder kroner i Region Sjælland og hovedstadsområdet.
Det viser en opgørelse, som er udarbejdet i regi af projektet ”Klar til Femern Bælt – Klar til nye udfordringer”.
Det er med udgangspunkt i de omkring 140 milliarder kroner, at projektet ”Klar til Femern Bælt – Klar til nye udfordringer” afholder det første af en række netværksmøder for små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland klokken 11.
- Vi ønsker at samle de virksomheder, der ved at arbejde sammen, kan løse andre og større opgaver end de normalt er i stand til, siger formand for Femern Belt Development, Svend Erik Hovmand.
Som en del af netværksdagen vil der blive påbegyndt en netværksdannelse med udgangspunkt i de fremtidige bygge og anlægsopgaver i Østdanmark.
- Vi bryder opgaverne ned og etablerer netværk med udgangspunkt i dem. På den måde kan vi give virksomhederne nogle redskaber til at få opgaver, de ellers ikke ville have en chance for at få, siger Svend Erik Hovmand.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie