Arbejdstilsynet: Der skal holdes ekstra øje med Femern-projektet
Foto: Femern A/S, grafik
Femern A/S, arkivgrafik
Alvorlige ulykker og skandalesager skal undgås - derfor ansætter Arbejdstilsynet nu 27 medarbejdere.
Alvorlige ulykker, vold og underbetalte østarbejdere. Den ene skandalesag har ramt metrobyggeriet i København efter den anden. Og det må ikke gentage sig, når byggeriet af Femern-forbindelsen går i gang.
Derfor ansætter Arbejdstilsynet nu 27 nye medarbejdere, der skal ud og føre tilsyn på byggepladserne. Det skriver Avisen.dk.
- På baggrund af erfaringerne fra metroen har vi fået en ekstra bevilling til at føre tilsyn med de store infrastrukturprojekter som for eksempel Femern og den nye togstrækning fra København til Ringsted, siger kontorchef i Arbejdstilsynet Eva Jensen til Avisen.dk.
De ekstra 55 millioner kroner har Arbejdstilsynet fået i forbindelse med finansloven for 2015, og de skal bruges til en ekstra indsats mod social dumping over de næste fire år.
De 27 nye tilsynsførende skal i dialog med bygherrerne på de store infrastruktur-projekter og skærpe kontrollen på byggepladserne. Derudover skal de fokusere på udenlandske virksomheder og danske virksomheder, som bruger udenlandsk arbejdskraft.
- Sammen med SKAT og politiet skal vi ud og lave dobbelt så mange aktioner, som vi gjorde i 2014, siger Eva Jensen til Avisen.dk.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie