Skarp tysk kritik af ny tunnelforsinkelse
Foto: Femern A/S.
Femern A/S.
Oppositionen i Schleswig-Holstein skælder ud på delstatsregeringen.
Pinligt.
Sådan kalder gruppeformanden for FDP i landdagen i Kiel, Christopher Vogt, den forsinkelse af Femern Bælt-projektet, som transportminister Reinhard Meyer, SPD, meldte ud overfor sin danske kollega, Ole Birk Olesen, på et møde i Kiel mandag.
- Intet relevant trafikprojekt kommer rigtigt fremad med denne delstatsregering, mener Christopher Vogt, og mener ikke bare at den yderligere forsinkelse er pinlig, men også skadelig for udviklingen i delstaten.
- Planlægningsfejl og forsinkede processer er jo i mellemtiden blevet faste bestanddele af kendetegnet ved rød-grøn-blå, tilføjer Christopher Vogt med henvisning til den nuværende regeringskoalition mellem Socialdemokraterne, De Grønne og det danske mindretals parti, SSW.
Udfaldet mod delstatsregeringen kommer forud for det valg, Schleswig-Holstein står overfor 7. maj næste år.
Koalitionen har ikke formået på fireethalvt år at finde en fælles linje overfor dette projekt. Ikke engang indenfor SPDs fraktion, er det tilfældet.
- Så bør ingen undre sig, når minister Meyer endnu engang går i offentligheden med dårlige undskyldninger.
Du kan læse mere om Femern-forsinkelsen i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie