Det har blot været nogle af de ting, der har fået samtlige ekspedienter i tv-kokken Claus Meyers to populære bagerier i København til at kræve bedre arbejdsvilkår, skriver Politiken fredag.
Politiken har været i kontakt med otte nuværende og tidligere medarbejdere. Medarbejderstaben, der bestod af 15 ekspedienter, sendte 2. januar i år en mail til blandt andre de to administrerende direktører, Claus Meyer og Tage Nielsen, hvor de gjorde opmærksom på "kritisable og uacceptable" arbejdsvilkår.
Ved et uheld svarede Tage Nielsen ikke blot ledelsen, som mailen var stilet til, men også 21-årige Anne Børsting Nielsen, som var den ekspedient, der sendte mailen på vegne af medarbejderstaben.
Og her lagde direktøren ikke fingrene imellem, skriver Politiken.
- Sikke noget bavl! I skal ikke svare nogen af jer, jeg tager mig af den. Bemærk i øvrigt pigebarnets mellemnavn! Vi har desuden ingen overenskomst, så vi har ikke gjort noget forkert i forhold til den.
- Men sikke en rådden kultur, skriver Tage Nielsen i mailen og tilføjer, at de bedste vilkår i koncernen i øvrigt findes i bagerierne.
Anne Børsting Nielsen selv blev chokeret over det svar, hun fik fra direktøren.
Ifølge de medarbejdere, Politiken har talt med, måtte en butiksansvarlig for nylig sygemelde sig i længere tid med stress, fordi hun konstant blev presset til overarbejde.
Tage Nielsen, der står i spidsen for den daglige drift af virksomheden, siger følgende til Politiken om sagen:
- Der er ikke et eneste kritikpunkt, der er sandt. Hvis Politiken eller andre kan dokumentere det, vil vi rette det med det samme. Men indtil videre er det ikke dokumenteret, siger Tage Nielsen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie