- Stigningen i andelen af fastforrentede lån skyldes låneomlægninger. Interessen kommer fra boligejere, som i forvejen har fastforrentede lån, siger Ane Arnth, direktør i Realkreditrådet.
Det er de fastforrentede 3,5 procentslån, som kom på markedet i starten af året, der får boligejerne til at konvertere. Og renten på lånene er historisk lav.
Samlet optog danske boligejere nye realkreditlån for 26 milliarder kroner i februar. Og andelen af nyudlån med fast rente er den højeste siden efteråret 2010.
Hos Nordea ser man boligejernes valg som et klart pejlemærke på, at de kan se fordelene i det nye 30-årige lån til 3,5 procent i rente.
- Konklusionen er, at boligejerne har taget godt imod den nye finansieringsmulighed, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea, i en kommentar til tallene.
I Realkreditforeningen vurderer direktør Karsten Beltoft, at realkreditudlån kan være på vej ud af dødvande.
- Det er nok ikke helt passende at tale om forår, selv om fuglene synger smukt uden for vinduet. Vi mangler et mere solidt statistisk grundlag, men jeg synes, tallene er opmuntrende, siger Karsten Beltoft.
Han peger på, at den negative prisstatistik, der blev offentliggjort forleden, handlede om 2011. Her viste tallene, at boligpriserne styrtdykkede de sidste tre måneder af 2011 og faldt med otte procent i forhold til året før.
- Samtidig ser vi lidt større optimisme i økonomien, så der er tegn på, at 2012 begynder bedre, end 2011 sluttede både på boligmarkedet og for udlånet til boligejerne, siger Karsten Beltoft.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned